Husker du Emmas mor fra Årgang 0? Har tabt 37 kilo og stråler
Poul-Erik og Lene fik datteren Emma Josefsen i 2000, hvor de medvirkede i "Årgang 0", hvor man oplevede den lille piges opvækst i tykt og tyndt.
Det var dog ikke kun Emma Josefsen, der blev et af programmets store stjerner. Hendes forældre blev nemlig også kendte ansigter, som seerne lærte at kende.
Det er efterhånden mange år siden, at seerne sagde farvel til den lille familie fra Tarm.
Men nu er Emmas mor, Lene, dukket op igen.
Lene har nemlig valgt at hjælpe "Årgang 0"-moren Tina Dahl Elhauge med at vise noget tøj frem fra hendes butik Like London på Instagram.
Lene fra "Årgang 0" er næsten ikke til at kende i opslaget, da den tidligere tv-stjerne har smidt hele 37 kilo.
– Lene har været igennem et imponerede vægttab på 37 kg – og hun ser bare brandgodt ud! Lene har det helt fantastisk og børnene er allesammen så småt ved at flyve fra reden 🥰, skriver Like London til billedet af "Årgang 0"-mødrene Tina Dahl Elhauge og Lene Josefsen, der poserer foran kameraet.
Familien valgte at trække sig fra "Årgang 0", da Emma blev ramt af stress i 7. klasse.