6. sep. 2024
Af Caroline Andersen

Husker du Jeff, Stine og de andre fra Ups, vi er voksne? Du tror ikke dine egne øjne, når du ser, hvad de har gjort!

Fra venstre: Alex, Stine og Jeff fra "Ups, vi er voksne". 
Fra venstre: Alex, Stine og Jeff fra "Ups, vi er voksne".
Foto: TV 2
Vennerne fra TV 2-programmet "Ups, vi er voksne" har haft deres årlige bazar, hvor de samler penge til et stort ønske.

Der blev købt og solgt for den helt store guldmedalje, da vennerne fra TV 2-programmet "Ups, vi er voksne" afholdte deres årlige bazar, hvor der blev solgt hjemmelavet kunstværker, legetøj og smykker.

Bazaren bliver afholdt gennem fonden ”Fonden IBE – Ingen bliver efterladt”, som er en frivillig fond, der er drevet af Jeff, Tilde, Stine og alle de andre fra Valbyholms forældre.

Pengene fra bazaren går til et godt formål.

Fonden skriver på deres hjemmeside, at de ønsker, at skabe rammerne for en selvejende institution for 10-12 unge udviklingshæmmede.

Fonden samler også penge ind til en bus, der skal fragte vennerne fra Valbyholm rundt, så de kan få en masse oplevelser i banken.

Efter bazaren, der blev afholdt for knap en uge siden, er det et svimlende beløb, som vennerne fra "Ups, vi er voksne" har samlet ind.

De har nemlig samlet svimlende 480.000 kroner ind til deres fond.

Men nu har fonden sat sig et nyt mål – de vil nemlig gerne ramme et rundt tal.

Så de har nu åbnet for donationer, så de kan få samlet 20.000 kroner mere ind, så de lander på en halv million kroner.

Det skriver fonden i et opslag på Instagram (link fjernet).

– Søndag formiddag sender vores kasserer, Lis, der er Christines mor, en melding, så vi kan se om det lykkedes, skriver den håbefulde fond, der krydser fingrer for, at de får samlet de sidste 20.000 kroner ind.

Læs mere om: