11. feb. 2025
Af Majken Munk

I bordeaux fra top til tå: Marie Askehaves datter og veninde er årsagen til looket

Marie Askehave
Marie Askehave
Foto: Martin Høien
Da Marie Askehave var til premiere på forestillingen ”Peter af Farum”, så hun forrygende ud i et bordeaux look.

Skuespiller Marie Askehave var blandt de mange gæster, der dukkede op torsdag aften i Folketeatret.

Anledningen var premieren på den satiriske forestilling ”Peter af Farum”, der handler om Peter Brixtoftes politiske liv i Farum.

Marie Askehave havde valgt slacks og en blondeskjorte i bordeaux.

Det var faktisk en af hendes døtres skyld, at netop de to dele har plads i hendes klædeskab.

- Det er fra H&M. Det var et godt købt. Det var min datter, der fandt det og sagde: ”Det skal du have”, fortalte Marie Askehave, der har døtrene Gudrun og Ingrid, til BILLED-BLADET.

Ud fra buksebenet tittede et par cowboystøvler ud.

Selv om de dog ikke var bordeaux, matchede de flot til sættet med de fine blomstermotiver, der var broderet på støvlens snuder.

Støvlerne var genbrug.

- Cowboystøvlerne er nogle, jeg har arvet fra en god veninde, som ikke kunne gå i dem mere, men det kan jeg, fortalte hun med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-10/_MHO6987.jpg
Foto: Martin Høien

Marie Askehave var et smut i teatret med sine veninder, da hendes mand David Owe havde travlt med arbejde.

Mere om: