
Iben Hjejle havde sin lillesøster med til gallapremiere

Imperial vrimlede med kendte mennesker onsdag aften, da der var gallapremiere på den danske spillefilm "Pigen med nålen".
Iben Hjejle havde også fundet vejen til biografmørket, og med sig havde hun sin lillesøster, Naja.
Billedet nedenunder viser, at der er ingen tvivl om, at de to søstre er i familie - de ligner nemlig hinanden som to dråber vand.


Iben Hjejle har tidligere beskrevet, at lillesøsteren Naja er familiens lim - og det er noget, som hun er dybt taknemmelig for.
Iben Hjejle har dog ikke haft meget tid til at gå i biografen på det seneste.
Hun er netop ved at træne sin stemme op, da hun har været ramt af en slem infektion i halsen.
- Jeg går til talepædagog, og jeg har indkøbt alle mulige forskellige dampapparater. Alle sejl er sat til. Jeg skal nok komme tilbage, lyder den positive melding fra "Sitter"-værten.