
Sådan går det med storbranden på Møllerup Gods hos Alexander Stig Gamborg

Mandag morgen 3. februar kom det frem, at der var opstået brand på det historiske Møllerup Gods på Djursland.
På TV 2 Østjyllands liveblog kunne deres reporter berette om den voldsomme brand, der var opstået i en lastbil, der var ved at læsse gødning af.
Branden var opstået i en staldbygning med halm, og TV2 Østjyllands reporter talte med den forfærdede godsejer, Alexander Stig Gamborg.

Han overtog godset i 2019 overtog godset fra sine forældre, Stig Gamborg, der døde i 2023 kun 62 år gammel, og Anne Sophie Gamborg.
- Det er et forfærdeligt syn for alle, udtalte han til reporteren.

Godsejerens mormor, Lena von Luttichau, var om mandagen også til stede og så branden.
Frygt for gift i åen
Brandvæsenet var også bekymret for, at de store mængder vand i forbindelse med slukningsarbejdet ville bevirke, at kunstgødningen begyndte at bevæge sig og sprede gift i den nærliggende å.
Derfor bestod deres arbejde, som godsejer Alexander Stig Gamborg, gav dem meget ros for, både i at forhindre branden i at brede sig, samt forhindre giftudledning i åen.
Tirsdag morgen 4. februar var der fortsat brandfolk på stedet, og operationschef Søren Møller oplyser til TV2 Østjylland, at der vil være brandfolk til stede resten af dagen.

Han oplyser samtidig, at der er styr på situationen, samt at brandfolkenes opgave nu er at overvåge at halmen i den angrebne staldbygning brænder ned på under kontrollerede forhold.
Gudskelov er ingen af de historiske bygninger på godset ramt af den forfærdelige brand.

Ramme om Verdensballetten
Godset, der ligger mellem Rønde og Ebeltoft på Djursland, har flere gange dannet ramme om Verdensballetten, og dronning Margrethe har være der som gæst.
Her ankommer dronning Margrethe til Verdensballetten på Møllerup Gods i 2018.

Og her hilser dronningen på Lena von Lüttichau, der er mormor til godsets nuværende ejer, Alexander Stig Gamborg.
