Sød historie bag: Derfor hedder prinsesse Beatrices datter Sienna
Fredag løftede prinsesse Beatrice og hendes mand Edoardo Mapelli Mozzi navnet på deres datter, som kom til verden den 18. september 2021.
Bag navnet gemmer der sig en rigtig sød historie.
Som mor
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi har valgt navnet Sienna Elizabeth Mapelli Mozzi til deres datter.
Fornavnet Sienna er en hyldest til både mor prinsesse Beatrice, men også mormor hertuginde Sarah Ferguson.
Ifølge Hello Magazine har parret valgt navnet Sienna, fordi de gerne ville have et italiensk navn med forbogstavet S til ære for hertuginde Sarah Ferguson.
Samtidig ønskede parret også, at navnet skulle reflektere farven på både hertuginden og prinsesse Beatrices hår, som datteren Sienna har til fælles med dem.
Opkaldt efter oldemor
Det er ikke kun det ene fornavn, der har en helt særlig betydning.
For hun er naturligvis også navngivet med en særlig tanke på sine kongelige familiemedlemmer.
Det formodes i hvert fald, at hendes mellemnavn Elizabeth er en kærlig hyldest til Siennas oldemor, dronning Elizabeth.
Prinsesse Beatrices lillesøster, der i februar blev mor til en dreng, navngav også sin søn som en hyldest til oldefar prins Philip med navnet August Philip Hawke Brooksbank.