19. feb. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Tillykke: Asger Aamund fylder 77 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-94099.jpg
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Som en velsmurt maskine buldrer han frem med sine meninger, der leveres råt for usødet.

Asger Aamund er en moden mand med en ungdommelig power. I dag kan han fejre sin 77-års fødselsdag, og om bare tre dage fylder hans kone Suzanne Bjerrehuus 69.

Asger Aamund er ikke typen, der pakker tingene ind i vat. Slet ikke sine meninger om stort og småt. Aamund er en moden mand, der leverer budskaber med saft og kraft, så man skulle tro, at han var i sin ungdoms vår. I dag kan Aamund fejre sin 77-års fødselsdag. Sandsynligvis i selskab med fru Suzanne Bjerrehuus, som i øvrigt på onsdag den 22. februar fylder 69 år.

Aamund er ikke mindst kendt som direktør, bestyrelsesformand og foredragsholder. Som erhvervsleder har han gjort sig bemærket i flere sammenhænge. Mange kender især dagens fødselar som den tidligere bestyrelsesformand og storaktionær i Bavarian Nordic. I medierne har han gjort sig særdeles godt bemærket på TV og i radio. I høj grad i programmet "Mads og Monopolet".

Nyder livet nord for København

Asger Aamund er bror til forfatteren Jane Aamund, og fra et tidligere ægteskab har han børnene Martin Aamund og Malou Aamund. Til daglig nyder 77-års fødselaren livet i privaten i Hellerup nord for København på en stille og rolig villavej tæt på Øresund.

LÆS MERE: Asger Aamund: Jeg forstår min søster

Læs mere om: