24. jul. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Clint Eastwoods kæreste er død: Nu er dødsårsagen fundet

Clint Eastwood og Christina Sandera. 
Clint Eastwood og Christina Sandera.
Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix
Den 18. juli mistede Clint Eastwood sin kæreste, Christina Sandera. Hun blev 61 år.

I sidste uge blev Clint Eastwood ramt af en dyb sorg, da han mistede sin kæreste, Christina Sandera.

Hun døde i en alder af blot 61 år.

Nu er årsagen bag det triste dødsfald kommet frem. Det skriver The New York Post.

61-årige Christina Sandera døde som følge af et hjerteanfald.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i Monterey County til det amerikanske medie.

Torsdag bekræftede 94-årige Clint Eastwood den tragiske nyhed i en pressemeddelelse.

- Christina var en vidunderlig og omsorgsfuld kvinde, og jeg kommer til at savne hende rigtig meget, lød det fra Hollywoodstjernen.

Læs mere om: