30-års bryllupsdag: Michael J. Fox og Tracy Pollans dybe kærlighed
Michael J. Fox, stjernen fra 80'er filmhittet "Tilbage til fremtiden", er en heldig kartoffel, selv om han lider af Parkinsons Sygdom. Som en af de få skuespillere i Hollywood lever han i et klippefast og stærkt ægteskab. Den 16. juli kunne han fejre 30-års bryllupsdag med sin kone og kollega, Tracy Pollan.
Den svære tid
De sagde ja til hinanden med løftet om at holde sammen i medgang og modgang. Og modgang har der været masser af. Nogle år efter brylluppet blev Michael J. Fox ramt af Parkinsons, og i kølvandet på diagnosen fulgte depressioner og alkoholisme. Han kæmpede sig igennem, og Tracy Pollan stod trofast ved hans side hele vejen.
- Fra begyndelsen elskede jeg hans humor og hjerne. Han er bare så klog, har Tracy Pollan sagt om sin mand i et Oprah Winfrey-interview.
Parret mødtes under indspilningen af TV-serien "Family Ties" (på dansk "Blomsterbørns børn") i 1980'erne. Dengang var de begge afsat til anden side. Tracy Pollan var kæreste med Kevin Bacon, og Michael J. Fox med Nancy McKeon. Alle fire skuespillere og gode indbyrdes venner. Men så faldt Kevin Bacon for Kyra Sedgwick, og Michael J. Fox var ikke sen til at gribe telefonen. Han havde længe haft et godt øje til sin medspiller i "Family Ties".
Kærligheden døde aldrig
Ifølge Tracy Pollan har de hårde tider med sygdom og druk aldrig for alvor truet ægteskabet.
- Vi har elsket hinanden gennem det hele. Kærligheden døde aldrig. Vi havde en solid grund at stå på fra begyndelsen af, har hun sagt.
De har fire børn sammen.