81-årige Sophia Loren på film igen: Se hvor smuk hun er
Det italienske modemærke Dolce Gabbana har hyret skuespillerikonet Sophia Loren som frontfigur i deres kampagne for pafumen "Rose".
I en ny reklamefilm spiller hun en matriark, der sammen med sine fem sønner restaurerer en siciliensk villa. Her holder hun en ekstravagent havefest, hvor hendes yngste søn møder den yndige "Rose".
Reklamefilmen, der tager over tre minutter, er næsten en hel film i sig selv med Sophia Lorent i front - og den 81-årige diva er stadig et flot syn.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!
Skandale om Sophia Loren
Sidst, Loren optrådte i en storfilm, var i "Nine" fra 2009, der var nomineret til fire Oscars, og også her spillede hun mor. I virkeligheden har hun to sønner, der set igennem datidens øjne var et resultat af et skandaløst ægteskab.
Sofia Villani Scicolone, som hun hed, inden hun tog sit mere internationale kunstnernavn, var blot 15, da hun mødte filmproduceren Carlo Ponti. De to blev gift syv år senere, men faktisk var Ponti allerede gift!
Da skilsmisse ikke var tilladt i Italien på dette tidspunkt, måtte parret få ægteskabet annulleret, og først efter de var blevet franske statsborgere, kunne Ponti lade sig skille fra sin hustru og gifte sig med Sophia Loren. Skilsmissen gjorde skuespillerinden upopulær, særligt i USA, hvor hun havde haft en kortvarig affære med skuespilleren Cary Grant, hvis eget ægteskab gik i stykker derefter.
Sophia Loren leder flokken alene
Efterfølgende fik de sønnerne Carlo Ponti, Jr., der i dag er orkesterdirigent USA og Edoardo Ponti, der i dag er filminstruktør - og begge er de noget ældre end de mænd, der spiller Lorens fem sønner i Dolce Gabbanas reklamefilm.
Sophia Loren dannede par med Carlo Ponti indtil hans død i 2007, og siden har hun udtalt, at hun aldrig skal giftes igen.
I filmen om "Rose", ser hun da også på matriarkalsk vis da også ud til at være alene om at lede flokken.
Se videoen her.