Arnold Schwarzenegger fik støtte af sin verdenskendte svigersøn til premiere på ny serie
Arnold Schwarzenegger holdt mandag premierefest for sæson 1 af sin nye serie "Fubar", hvor han spiller hovedrollen som Luke.
På fashionable The Grove i Los Angeles indtog den tidligere californiske guvernør den røde løber sammen med det øvrige cast i serien, der kan ses på Netflix.
Med på den røde løber var også to af 75-årige Arnold Schwarzeneggers døtre, nemlig Christina og Katherine.
Sidstnævnte havde sin berømte ægtemand med til premierefest.
33-årige Katherine Schwarzenegger giftede sig i juni 2019 med Hollywood-stjernen Chris Pratt, der er kendt for sine roller i tv-serien "Parks and recreation" og Owen i "Jurrasic World"-trilogien samt som Star-Lord i Marvels superhelteunivers.
Parret indtog også den røde løber til "Fubar"-premieren og stillede op til fotos, både som par og sammen med Katherines far og søster.
Se billeder fra premieren i galleriet øverst.