Blake Lively har længtes efter Danmark: Er lykkelig over at være tilbage
Verdensstjernen Blake Lively har taget turen til København, hvor hun fredag aften er til gallapremiere i Imperial-biograf på filmen "It Ends with Us", som hun spiller hovedrollen i.
Og den 36-årige skuespiller, der var iført en lang gallakjole med lilla blomstermønster og glitrende sten, lagde ikke skjule på sin begejstring for Danmark, da hun ankom på den røde løber.
– Åhhh gud jeg elsker København, sagde hun og fortsatte:
– Jeg har ikke set byen i dag, fordi jeg har arbejdet hele dagen. Jeg var her for ti år siden, og jeg har villet komme tilbage lige siden. Så da jeg fik at vide, vi skulle til Danmark, blev jeg så begejstret. Sidst, jeg var her, var jeg i Tivoli. Jeg cyklede rundt i byen. Eurovision var der. Jeg spiste på Noma. Det var den bedste oplevelse, fortalte en glad Blake Lively.
Blake Lively danner par med megastjernen Ryan Reynolds, og også han har tidligere givet udtryk for, hvor meget han holder af landet.
Han var dog ikke ved hendes side til gallapremieren i Imperial biograf her til aften.
Den 36-årige skuespiller er kendt for flere film, men fik sit helt store gennembrud, da hun medvirkede i den amerikanske hitserie "Gossip girl".