Læs også
Masser af glamourøse looks: Stjernerne strømmede til filmfestival i Venedig
Cate Blanchett indtog torsdag atter den røde løber under filmfestivalen i Venedig.
Den 55-årige australier promoverede denne gang tv-miniserien "Disclaimer", hvor hun spiller hovedrollen som dokumentarjournalisten Catherine Ravenscroft.
Med på den røde løber havde hun blandt andre sin medspiller Kevin Kline, men uagtet hans elegante og sofistikerede look i jakkesæt og solbriller, var det hende, der løb med opmærksomheden.
I første omgang var det kropsnære, afdæmpede og stadig chikke catsuit fra Armani Privé med dyb udskæring og markerede skuldre i sig selv en modemæssig oplevelse, men så vendte Cate Blanchett ryggen til.
Og afslørede en endnu dybere udskæring og en kaskade af perler.
Se nærmere på det iøjnefaldende look i galleriet øverst.