Efter dramatisk brud: Nu viser Ewan McGregor hele familien frem
Der var familieidyl for alle pengene, da skuespilleren Ewan McGregor forleden modtog en stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Den 53-årige skuespiller fik masser af opbakning fra sin søde familie. Med til seancen var hans hustru Mary Elizabeth Winstead og deres fælles barn, Laurie.
Derudover var hans døtre Clara, 28, Jamyan, 22, og Anouk, 13, som han har fra sit 22 år lange ægteskab med ekskonen Eve Mavrakis, også med til deres fars store dag. Den eneste, der manglede var 22-årige Esther.
Ifølge Daily Mail er det første gang, at Ewan McGregor har familien med til et rød løber-arrangement.
Det var i 2017, at Ewan McGregor og Mary Elizabeth Winstead var involveret i noget af en skandale. De mødtes under optagelserne til "Fargo", hvilket fik den kosekvens, at Mary blev skilt fra sin mand, Riley Stearns, og Ewan brød med sin hustru, Eve.
Efterfølgende kaldte Ewans ældste datter, Clara, Winstead for et udskud, men alt så ud til at være i skønneste orden, da de to sad side om side på Hollywood Walk of Fame.
Se de dejlige billeder i galleriet herunder: