Elizabeth Taylors bo sagsøger auktionshus
En grim fejde er nu brudt ud mellem Elizabeth Taylors bo og auktionshuset Christie’s omkring salget af den afdøde skuespillers Taj Mahal-diamant.
Diamanten er et vedhæng fra det 17. århundrede, som Elizabeth Taylor fik af sin mand Richard Burton på sin 40 års fødselsdag.
Den blev solgt til en anonym køber ved en auktion i 2011for mere end otte millioner dollars, men køberen anmodede senere om, at salget blev annulleret.
Auktionshuset ville have penge
Han mente nemlig ikke, at det var korrekt, at diamanten havde tilhørt en mogulsk kejser ifølge Los Angeles Times.
Auktionshuset Christie’s annullerede derfor salget, hvilket er i modstrid mod deres egen politik ifølge Elizabeth Taylors bobestyrere.
Derefter ville auktionshuset have penge for smykket tilbage, men det nægtede man at udbetale hos boet.
Retssagen er i gang
Årsagen er blandt andet, at auktionshuset beskyldes for ikke at have udbetalt overskuddet ved salget af en af Elizabeth Taylors Bulgari-ringe, og at det samme gælder for andre salg.
Derfor er der nu lagt sag an, hvor Elizabeth Taylors bo forsøger at få pengene udbetalt til fordel for Elizabeth Taylor AIDS Foundation.
LÆS MERE: Slåskamp om Elizabeth Taylors hemmelige Andy Warhol-billede.