24. maj. 2012
Af af Louise Møller
Er dette de mest spektakulære stiletter i Cannes?
Kirsten Dunst lignede en smuk sommerpige med blomsterbøjle i håret og kjole med blonder
Foto: AOP
Kirsten Dunst høster ros for sit look under præsentationen af sin film i Cannes
De fleste mode-eksperter er enige om, at kønne Kirsten Dunst igen i år brillerer med sit valg af kjole tilsat en ranke blomster i håret under filmfestivalen i Cannes.
Under præsentationen af sin nyeste film "On The Road", som også har danske Viggo Mortensen på rollelisten, bar hun en hvid blonde-robe, som er fra Dolce & Gabbanas efterårskollektion. Den passede perfekt til den lyse skuespillerinde, som havde sat en bøjle med små lyse roser i håret og valgt en neutral makeup. Perfekt, er udenlandske medier enige om.
På fødderne sad et par spektakulære og tårnhøje pumps med plateau fra engelske Charlotte Olympia. Et par stiletter fra hende kræver lidt ekstra lommepenge, da man typisk skal slippe fra 6.000 kr. og opefter.