George Clooney har fødselsdag: Sådan har han det med at blive 60 år
George Clooney kan fejre fødselsdag den 6. maj, og i år er det en af de helt store!
Skuespilleren og instruktøren fylder nemlig 60 år – og han indrømmer selv, at han har det lidt blandet med at runde det skarpe hjørne.
Det fortæller han ærligt i et interview med Entertainment Tonight:
- I forhold til at fylde 60 år, så er jeg ikke begejstret for det, men det er jo bedre end at være død, joker George Clooney og understeger, at det jo er de to muligheder, der er.
Men mon ikke, at Hollywood-stjernen glæder sig over allerede nu at kunne kigge tilbage på en fantastisk karriere.
George Clooney fik sit helt store gennembrud, da han spillede lægen Doug Ross i tv-serien ”Skadestuen”, og han blev efterfølgende en af Hollywoods helt store og mest indtjenende skuespillere.
Han har bl.a. vundet to Oscars og har medvirket i store filmsuccesser som ”Ocean's Eleven”, ”Up in the Air” og ”Gravity”.
Også privat har George Clooney noget at glæde sig over.
Efter en skilsmisse og et efterfølgende ry som inkarneret ungkarl fandt han nemlig kærligheden i advokaten Amal Alamuddin, og de to blev gift ved et storslået bryllup i Venedig i 2014.
George og Amal Clooney har siden fået tvillingerne Alexander og Ella.
Klik dig gennem galleriet øverst i artiklen og se billeder fra 60-års fødselarens liv og karriere.