19. mar. 2013
Af Lisbeth Grube
Gwyneth Paltrow var tæt på at dø
Gwyneth Paltrow.
Foto: AOP
En ufrivillig abort kostede næsten superstjernen livet.
Den 40-årige stjerneskuespiller Gwyneth Paltrow er mor til to, men faktisk har hun været i færd med at udvide børneflokken. Nu fortæller skuespilleren for første gang, at hun har været igennem en ufrivillig og yderst traumatisk abort.
- Jeg havde en virkelig dårlig oplevelse, da jeg var gravid med mit tredje barn. Det gik ikke, og jeg var tæt på at dø, afslører Gwyneth til det britiske magasin You.
Hun og Coldplay-stjernen Chris Martin er stolte forældre til Apple og Moses på otte år og seks år, men Gwyneth kan ikke slippe tanken om det barn, hun aldrig fik.
- Mine børn spørger hele tiden til en baby. Man ved aldrig, om jeg kunne få plads til en mere. Jeg savner mit tredje barn og tænker tit på det, siger stjernen til magasinet.