10. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

Halle Berry bliver opfordret til plastikkirurgi

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/halle_berry.jpg
Fameflynet
Halle Berry er fyldt 48 år og oplever, at hun bliver opfordret til at lægge sig under kniven hos plastikkirurgen

Oscar-vinderen Halle Berry, der er mor til to og har rundet de 48 år, fortæller, at hun oplever et pres for at få foretaget plastikkirurgi.

- Det er et pres. Når du ser alle andre omkring dig gøre det, har du øjeblikke, hvor du tænker, om det er nødvendigt for at overleve i branchen, siger Halle Berry til Yahoo Beauty.

Halle Berry opfordret til at lade sig operere

Den tidligere Bond-babe fortæller, at hun ofte bliver opfordret til at lade sig forskønne af en plastikkirurg.

- Jeg vil ikke lyve og sige, at tanken ikke har strejfet mig. Folk foreslår det altid til mig; ’Hvis du bare gjorde lidt af det her og løftede her, ville det være en smule bedre’. Det er næsten som om de forsøger at sælge mig stoffer. Sådan føles det, siger Halle Berry.

LÆS MERE: Halle Berrys mænd i bittert slagsmål

Halle Berry vil huske på, at det er smukt at ældes med ynde

I stedet for at give efter for opfordringerne til plastikkirurgi, forsøger Halle Berry at huske sig selv på, at skønhed ikke handler om det ydre.

- Jeg bliver ved med at minde mig selv om, at skønhed er, hvis man opfører sig skønt og ikke har så meget med mit fysiske selv at gøre. Det er naturligt at ældes, og det kommer til at ske for os alle. Jeg tænker på de kvinder, som er ældes med ynde, som for eksempel Lena Horn, og jeg har lyst til altid at ligne mig selv, selv hvis det er en ældre version af mig. Jeg synes, at man på en måde bliver en anden, når man har ændret for meget kosmetisk.

Læs mere om: