Halle Berry har født en mirakel-baby
Det kom som noget af en overraskelse for Halle Berry, da hun tidligere på året fandt ud af, at hun ventede barn nummer to. Den 47-årige Hollywood-stjerne troede nemlig slet ikke, det kunne lade sig gøre at blive gravid i hendes alder.
Men det kunne det altså, og lørdag fødte hun så en velskabt søn på Cedars Sinai Hospital i Los Angeles, skriver Daily Mail.
Den nybagte far er Halle Berrys mand, den 47-årige franske skuespiller Olivier Martinez. Mens det er hans første barn, så har skuespilleren i forvejen datteren Nahla på fem år med ekskæresten Gabriel Aubry. På grund af sin høje alder har Berry udtalt, at hendes anden graviditet var et mirakel.
Skuespillerparret begyndte at date i 2010, og de giftede sig ved en privat ceremoni i Frankrig i juli 2013.