3. dec. 2012
Af af Helle Skram de Fries
Halle Berry og eks’en begraver stridsøksen
Gabriel Aubry og Halle Berry
Foto: AOP
I sidste uge kom Halle Berrys forlovede Olivier Martinez og hendes eks Gabriel Aubry op at slås på grund af Berry og Aubrys fireårige datter. Nu har parterne indgået forlig.
Da den biologiske far Gabriel Aubry til Thanksgiving skulle aflevere datteren Nahla til moderen Halle Berry i Hollywood Hills, opstod der et gevaldigt slagsmål mellem Gabriel Aubry og Halle Berrys forlovede Olivier Martinez.
Begge mænd kom på skadestuen med diverse alvorlige kvæstelser, men nu er stridsøksen begravet.
Ifølge flere medier er der efter et retsmøde i Los Angeles indgået et forlig, og advokaten har meddelt, at der ikke kommer flere udtalelser fra parterne i sagen.
Uenigheden opstod, da Gabriel Aubry i starten af november forhindrede, at Halle Berry kunne flytte til Frankrig med deres fælles fireårige datter. Men nu er striden altså bilagt.