10. mar. 2016
Af Hanne Rask

Harrison Ford om sin datter: Hun er mit forbillede

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/aopd-077843.jpg
Foto: AOP
Den verdensberømte skuespiller Harrison Ford holdt en bevægende tale om sin datter, der lider af epilepsi.

Den amerikanske skuespiller Harrison Ford blev følelsesmæssigt berørt, da han forleden holdt tale i New York i forbindelse med et arrangement til støtte for epilepsi.

Hans tale omhandlede nemlig hans 26-datter, Georgia, der lider af den ubehagelige sygdom.

- Det er en stor belastning, når man elsker nogen, der lider af en sygdom. I dette tilfælde epilepsi, sagde Harrison til New York Daily News.

Prøver desperat at hjælpe

- Man ser, hvordan det påvirker deres liv, deres fremtid, deres generelle muligheder, og man prøver desperat at forsøge at hjælpe. Man vil virkelig gerne finde en måde, hvorpå de kan få et tåleligt liv på, sagde den 72-årige skuespiller, der også er far til fire sønner.

- Jeg beundrer virkelig hendes udholdenhed, hendes styrke og hendes talent. Hun er min helt. Jeg elsker hende, sagde den berømte skuespiller om datteren, som var med ham til arrangementet.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Første anfald som barn

Datteren fik sit første anfald en nat som barn, og hun blev beordret medicin mod akut migræne. Få år senere havde hun et større anfald, denne gang på en strand i Malibu, hvor en Hollywood instruktør fandt hende.

På trods af, at Harrison mente, at Los Angeles måtte have nogen af verdens bedste læger, var der ingen, der fandt ud af, hvad datteren fejlede. Ingen talte om epilepsi.

Det skete først, da datteren fik endnu et anfald, mens hun studerede i London. En ven af familien, der er læge, stillede diagnosen epilepsi, og endelig fik Georgia den rette medicin og terapi.

- Og nu har hun ikke haft et anfald i otte år, sagde en bevæget Harrison Ford, der naturligvis er lykkelig for, at datteren endelig har fået stillet den rette diagnose.

Læs mere om: