20. apr. 2022
Af Lene Skriver Bak

Helen Mirren i stor sorg: Vi er knuste

Helen Mirren.
Helen Mirren.
Arkivfoto: Mega
Hollywood-stjernen Helen Mirren og ægtemanden Taylor Hackford er knuste af sorg.

Den Oscar-vindende skuespillerinde Helen Mirren er i dyb sorg.

Hun har mistet sin stedsøn, Rio Hackford, der var søn af Mirrens ægtemand siden 1997, Taylor Hackford.

- Vi er både inspireret af vores søn og stedsøn, Rio Hackfords liv, og knuste over tabet af ham. Hans liv viste os, hvordan man lever i generøsitet og fællesskab. Han delte sin livsrejse med så mange, der nu sørger over ham, og som samtidig fejrer deres lykke ved at kende ham, skriver Helen Mirren og Taylor Hackford i en pressemeddelelse sendt til det amerikanske ugeblad People Magazine.

I samme meddelelse afslører Helen Mirren og Taylor Hackford, at sønnen døde af en sjælden type cancer, og det får parret til at komme med en klar opfordring.

- Rio døde af malignt melanom i øjet, en meget aggressiv og sjælden form for kræft. Vi vil bede alle, der læser dette, om at få deres øjne testet mindst en gang om året, hvilket kan redde mennesker fra denne kræftsygdom.

https://imgix.billedbladet.dk/mega350385_010-helenmirrentaylor550.jpg
Helen Mirren og Taylor Hackford.
Arkivfoto: Mega

Som søn af en instruktør, manuskriptforfatter og producent i filmbranchen var skuespiller måske ikke den letteste karrierevej at vælge, men Rio Hackford etablerede sig som skuespiller i Hollywood, hvor han i 1990 havde sin første lillebitte filmrolle i "Pretty Woman".

Inden Helen Mirren kom ind i Rios liv, var faderen efter skilsmissen fra Rios mor, Georgie Lowres, gift med instruktøren og producenten Lynne Littman, som er mor til Rio Hackfords lillebror, Alex. Med andre ord var Rio Hackford omgivet af filmbranchefolk, mens han voksede op.

Senere havde han roller i flere store film og tv-serier, blandt andre "Swingers" med Vince Vaughn og "Dejavu" med Denzel Washington samt tv-successerne "True detective", "American Crime Story" og "The mandelorian". Senest har Rio Hackford medvirket i tv-serien "Pam og Tommy" om Pamela Andersons vilde ægteskab med Tommy Lee.

Rio Hackford blev 51 år.

Han efterlader sig hustruen Libby Grace og sønnerne Waylon Jack og Buck James.

Læs mere om: