25. sep. 2015
Af Juliane Olsen
Helen Mirren: Man skal gifte sig sent
Skuespilleren Helen Mirren anbefaler, at man gifter sig sent.
Foto: AOP
Skuespilleren Helen Mirren giftede sig i en sen alder og er en stor tilhænger af, at man finder sin livspartner, når man er oppe i årene.
Den 70-årige Helen Mirren anbefaler, at man gifter sig sent, eftersom hun selv blev gift som 52-årig, og hun fraråder kvinder, at de gifter sig for kjolens skyld.
Helt generelt mener skuespilleren ikke, at man bør gifte sig som helt ung, og kjolen kunne hun selv let se bort fra, fordi hun havde båret mange fine kostumer.
- Men nutidens kvinder har prinsesse-kompleks – de længes efter at have den flotte kjole, være festens midtpunkt og leve drømmen ud i 24 timer, siger Helen Mirren til Daily Mail.
Desuden mener skuespilleren, at man bør stå på sin ret, og hvis hun i dag kunne give sit yngre jeg et godt råd ville det være at bede folk rende og hoppe noget oftere.
LÆS MERE: Helen Mirren: Shakespeare-film holder i generationer