Helen Mirren strålede i diadem og glittergallakjole til filmpremiere i solbeskinnede Rom
Helen Mirren deltager lige nu i promoveringen af den nyeste film i "Fast and the Furious"-serien, der har fået titlen "Fast X".
I weekenden havde filmen stort anlagt premiere i Rom og presseeventet forud forløb foran det ikoniske Colosseum.
I den italienske hovedstad havde Helen Mirren valgt et outfit, der var en romersk gudinde værdig.
Den 77-årige Oscar-vinder bar en gulvlang glitrende kjole med lange ærmer og flæser på syningerne i sart pink fra det britiske mærke Needle & Thread.
Hele kjolen er belagt med gyldne pailletter, der changerede i solen og som for at understrege det glitrende look, havde Helen Mirren valgt en diademlignende hårpynt med skinnende stene og gyldne øreringe med perlevedhæng.
Se nærmere på Helen Mirrens romerske look i galleriet øverst.