Hollywood-stjernen Alec Baldwin i forfærdelig dødsulykke på arbejdet
Alec Baldwin, der er kendt for sine roller i tv-serien "30 rock" og filmene "Det' indviklet" og "The Departed", er hovedperson i en skrækkelig dødulykke på optagelserne til filmen "Rust", der er ved at blive indspillet i Santa Fe i staten New Mexico.
Den 63-årige skuespiller har skudt og dræbt filmens filmfotograf, Halyna Hutchins, og såret instruktøren Joel Souza.
Ifølge Hello Magazine gik et gevær, der var en rekvisit i filmen, af.
42-årige Halyna Hutchins blev transporteret til University of New Mexico Hospital i Albuquerque med helikopter, men hendes liv stod ikke til at redde.
Filmens instruktør, Joel Souza, blev bragt til et hospital i Santa Fe, hvor han blev behandlet for skudsår.
”The Santa Fe County sheriff’s office kan bekræfte, at to personer blev skudt under optagelser af en scene på settet af westernfilmen Rust," bekræftede det lokale politi og afslørede, at de blev alarmeret kl. 13.50 lokal tid.
Politiet er i gang med at undersøge, hvad der gik galt.