Husker du Lucy Pevensie fra Narnia? Sådan ser hun ud i dag
Tilbage i 2005 blev endnu en fiktiv verden næsten til virkelighed. Den blev i hvert fald filmatiseret.
C.S. Lewis’ romanserie Narnia fik børn, unge og voksne til at sætte sig i biografsæderne verden over, for at følge de fire Pevensie-søskende, løven Aslan og alle de andre karakterer tog verden med storm i filmatiseringen af Narnia-trilogien.
Og en de fleste måske særligt husker, er den nysgerrige lillesøster Lucy. Hende der i første omgang opdager garderobeskabet, og den hemmelighed det bærer på. Nemlig den eventyrlige verden Narnia som hun og de tre andre søskende bliver draget mod.
En verden der både er fortryllende og uhyggelig, og som i tre filmatiseringer byder på store, vilde og til tider farlige eventyr for Pevensie-børnene.
Da den første film blev indspillet, var Lucy, der i virkeligheden hedder Georgie Henley, blot 9 år i gammel.
I dag er hun blevet 27 år, og har stadig fuld gang i karrieren som skuespiller i både film, tv-serier og teater.
Åbner op: Var tæt på at miste armen
Tilbage i oktober åbnede hun på sin Instagram op om, at hun som 18-årig fik konstateret nekrotiserende fasciitis.
En sjælden, livstruende tilstand i kroppen, som på kort tid ødelægger hud og det underliggende væv. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at amputere lemmer, og i de aller værste tilfælde kan det være dødeligt.
I Georgie Henleys tilfælde havde det nær kostet hende sin venstre arm, men med indgribende- og omfattende genopbyggende operationer slap hun for amputation, men må resten af livet leve med ar fra hudtransplantationer. Til billedet skriver hun desuden:
– Det har taget mig langt tid at hele både fysisk og psykisk, men jeg håbede, at tiden en dag ville være rigtig, til at fortælle, hvad der skete. I dag er starten.
De seneste ni år har jeg været åben om mine ar i mit privatliv, men i mit professionelle virke, har jeg skjult dem fuldstændig. Jeg har haft bandager eller anden afdækning på. Makeup på, når jeg har været på optagelser og på scenen. Og jeg har haft lange ærmer på i alle situationer hvor der kunne blive taget billeder og bukser på, så jeg kunne putte min hånd i lommen.
Og selvom hun endnu har til gode at være på rollelisten i en film på størrelse med Narnia, så er hun stadig at finde på både filmlærreder og de skrå brædder.