Kæmpe overraskelse i Sverige: Hugh Grant afslører skjult talent
Det åbne svenske veteranmesterskab i tennis afvikles i weekenden i Båstad meget tæt på Danmark.
Hugh Grant på banen
Den meste kendte profil på deltagerlisten er den engelske verdensstjerne, snart 60-årige Hugh Grant, der har haft hovedrollen i film som Love Actually, Notting Hill, Bridget Jones’ Dagbog og Fire bryllupper og en begravelse.
Det svenske medie Sydsvenskan fortæller historien om Hugh Grant, der er gift med svenske Anna Grant, tidligere Eberstein.
Sommerferie i Båstad
Da Hugh og Anna er på sommerferie i Sverige, og da filmstjernen, der fylder 60 den 9. september, skal holde sin fysiske form ved lige, har han altså besluttet sig for at vise sit skjulte talent for ketsjersporten.
Grant er bedst på græs
For Hugh Grant er tennisforholdene i skønne Båstad faktisk ikke de allerbedste, da turneringen afvikles på grusbaner.
Hugh Grants offensive tilgang til tennis passer meget bedre til hans foretrukne underlag, som er græs, hvilket kendes fra den traditionsrige Wimbledon-turnering i England.
Kun for spillere og familie
Veteranturneringen i Båstad er ikke et offentligt arrangement.
På grund af corona-situationen må man ikke lukke mere end 50 personer ind på tennis-anlægget, og det vil ifølge avisen Sydsvenskankun være spillerne og deres familier, som får adgang til banerne.