Kan du genkende hende? Denne kendte skuespillerinde gemmer sig bag Gertie fra E. T.
Der findes næppe et voksent menneske i dag, der ikke kender til historien om det vildfarne rumvæsen, E. T., der er havnet på jorden. Her møder han den 10-årige dreng, Elliott, og der opstår et smukt men uventet venskab mellem de to.
Med hjælp fra sine søskende, Gertie og Michael, skal de tre børn forsøge at få sendt E. T. hjem til sin planet igen.
Filmen udkom i 1982, og blev instrueret af den Oscar-belønnede instruktør, Steven Spielberg.
I år er det 40 år siden, at filmen havde premiere og særligt én af de tre søskende, har haft en sprudlende skuespillerkarriere siden.
Det er skuespillerinden, der spiller lillesøsteren ”Gertie”, Drew Barrymore.
Hun er i dag 47 år gammel, hvilket betyder, at hun under optagelserne til ”E. T.” blot var syv år gammel.
I dag er hun en anerkendt og populær skuespiller, der blandt andet har store film som ”Scream”, ”50 First Dates” og ”Donnie Darko” på sit CV.
Dog kender de fleste hende måske mest for rollen som ”Dylan” i action fimene ”Charlie’s Angels”.