11. dec. 2014
Af Lisbeth Grube
Kate Hudson bryder forlovelsen med kæresten
Kate Hudson og Matthew Bellamy.
Foto: AOP
Efter fire års forlovelse danner Kate Hudson ikke længere par med faren til hendes yngste søn.
Bryllupsklokkerne nåede ikke at bimle for skuespillerinden Kate Hudson og rockstjerne-kæresten Matthew Bellamy.
Forlovelsen er nemlig brudt mellem Kate Hudson og Matthew Bellamy efter fire år som trolovede.
- Kate og Matt har været fra hinanden i noget tid nu. På trods af bruddet er de fortsat meget tætte venner og dedikerede forældre, siger Kate Hudsons talsmand til People.
Kate Hudson har søn i forvejen
Kate Hudson er datter af Hollywoodstjernen Goldie Hawn.
Hun har sønnen Bingham kaldet ”Bing” på tre år med Matthew Bellamy.
Desuden har hun sønnen Ryder på ti år med eksmanden Chris Robinson, som hun var gift med fra 2000 til 2006.