Lady Gaga i vild forandring: Sådan har du aldrig set hende før
I "Joker: Folie a Deux" spiller Lady Gaga overfor Joaquin Phoenix, og netop de to skuespillere indtog den røde løber i London torsdag aften, hvor der var premiere på thrilleren, der er efterfølgeren til "Joker" fra 2019.
Som altid havde Lady Gaga sørget for at gøre noget ekstra ud af det, da hun ankom til Cineworld Leicester Square.
Looket med den røde kjole og tilhørende jakke med markante skuldre fra Celine by Hedi Slimane blev fuldendt med en farverig øjenmakeup. Lady Gaga havde nemlig blå øjenskygge på, mens en falsk tåre løb ned ad hendes kind.
Multitalentet havde droppet sit lyse hår til fordel for skarp page og kort pandehår i rødlige og sorte nuancer.
Dagen derpa, da holdet skulle promovere filmen for pressen, havde Gaga ændret look igen. Frisuren var nu blevet til en såkaldt mullet, hvor man har kort hår foran, mens håret er langt i nakken.