18. jun. 2016
Af John Lautrup

Lars Mikkelsens præsident-kollega: Kevin Spacey slået til ridder

Kevin Spacey
Prins Charles overrækker ridderordenen til Kevin Spacey
Foto: AOP
Kevin Spacey blev hædret af prins Charles i dennes private hjem i Clarence House. Han spiller USA's præsident i "House of Cards" - over for sin russiske kollega, spillet af Lars Mikkelsen.

Kevin Spacey, 56 år, er ikke længere kun den kyniske præsident Frank Underwood i Netflix-serien "House of Cards". Nu er han også en vaskeægte ridder i den virkelige verden, efter at prins Charles forleden tildelte ham ærestitlen: "Knight Commander of the Most Excellent Order of the British Empire".

Det foregik ved en lille ceremoni i prins Charles' hjem i Clarence House, London. Prinsen hædrede Kevin Spacey for hans bidrag til "teatret, kunsten og international kultur". Hvis Hollywood-stjernen havde været statsborger i et Commonwealth-land, ville han nu kunne kalde sig Sir Kevin. Men som amerikaner må han nøjes med tilladelsen til at hæfte et KBE (Knightcommander of the British Empire) i enden af sit navn.

https://imgix.billedbladet.dk/26.01669804.jpg
Lars Mikkelsen, Kevin Spacey
Foto: All Over

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Kevin Spacey klar til ny sæson

Kevin Spacey har en særlig tilknytning til britisk kulturliv, eftersom han var kunstnerisk leder af det legendariske The Old Vic Theatre i London fra 2003 til 2015.

Kultserien "House of Cards" går næste år ind i sin femte sæson, og Kevin Spacey vil sandsynligvis igen komme til at stå overfor en anden stor skuespiller: Danske Lars Mikkelsen, der spiller Frank Underwoods russiske modpart, præsident Viktor Petrov.

Lars Mikkelsen blev i øvrigt selv udnævnt til Ridder af Dannebrog af dronning Margrethe i 2010 - så hvis de mødes igen, kan de to præsidenter nu sammenligne deres flotte ordener.

LÆS MERE: Lars Mikkkelsen spiller med i "House of Cards"

Læs mere om: