Meryl Streep kæmper for kvindelige forfattere
Meryl Streep ved, hvad gode forfattere betyder for arbejdet som skuespiller. Og nu kæmper den 65-årige skuespiller for at der skal være flere kvindelige signaturer på filmmanuskripter.
På Tribeca Film Festival i New York annoncerede Meryl Streep derfor, at hun opretter Writers Lab, som skal hjælpe kvindelige forfattere over 40 år.
LÆS MERE: Meryl Streep var ikke smuk nok til King Kong
Meryl Streep bag mentorordning
Mellem 1. maj og 1. juni kan håbefulde forfatterspirer sende materiale ind og otte vindere vil blive offentliggjort 1. august. Vinderne får herefter en mentor og allerede nu er navne som produceren bag ”Boyhood”, Caroline Kaplan og forfatteren til ”Legally Blonde”, Kirsten Smith offentliggjort som mentorer.
Det bliver organisationen “The New York Women in Film and Television (NYWIFT)”, der kommer til at stå for mentorordningen, mens Collective IRIS kommer til at så for selve opholdet for de otte vindere.
Alt indsendt materiale skal være på engelsk og deltagerne skal være amerikanske statsborgere eller have permanent opholdstilladelse i USA.