Nicolas Winding Refn til Cannes-premiere på sin egen film
Nicolas Winding Refn trådte fredag aften ud på den røde løber i Cannes med to kvinder ved sin side - hustruen Liv Corfixen og Hollywood-skuespilleren Elle Fanning.
Der var nemlig premiere på den danske filminstruktørs nye film ”The Neon Demon” på Palais Des Festivals under filmfestivallen i den sydfranske by.
18-årige Elle Fanning har hovedrollen i Nicolas Winding Refns gyserfilm, og den har allerede modtaget blandede reaktioner af både anmeldere og fans.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Mads Mikkelsen arm i arm med Kirsten Dunst
Til Cannes-premieren på 45-årige Nicolas Winding Refns nye film var blandt andre danske Mads Mikkelsen, som poserede sammen med Hollywood-stjernen Kirsten Dunst.
”The Neon Demon” handler om den 16-årige model Jesse (Elle Fanning), der rejser til Los Angeles med en modeldrøm. Her møder hun en gruppe kvinder, som tager alle midler i brug i kampen om skønhed.
Nicolas Winding Refns gyserfilm, der har den skønhedsfikserede verden som tema, får premiere i de danske biografer 9. juni 2016.