8. sep. 2014
Af Preben Petersen
Noomi Rapace i nærkontakt med Orlando Bloom
Noomi Rapace
Foto: AOP
Svenske Noomi Rapace, der spillede dystre Lisbeth Salander, får en ny, spændende rolle.
34-årige Noomi Rapace har fået god fart på sin karriere, efter at hun fik sit gennembrud som mandehaderen Lisbeth Salander i Millenium-trilogien.
I disse dage er hun i Toronto i Canada for at lancere filmen The Drop, hvor hun spiller sammen med Tom Hardy og afdøde James Gandolfini, men i horisonten lurer endnu større navne på den svenske stjerne.
Noomi Rapace skal nemlig medvirke i filmen Unlocked, hvor hun skal spille en kvindelig CIA-agent, der uforvarende kommer til at levere oplysninger til nogle terrorister. Det starter et kapløb med tiden for at forhindre et angreb på London.
I Unlocked kommer Noomi Rapace til at spille sammen med Orlando Bloom og Michael Douglas.