19. jun. 2023
Af Karina Didriksen

Nyt og rørende billede af Bruce Willis: Holder sit lille barnebarn på Fars dag

Bruce Willis.
Bruce Willis.
Foto: MEGA
Hollywood-stjernen Bruce Willis har fået konstateret demens. Nu har hans datter Rumer Willis delt et rørende billede, hvor han holder sit barnebarn.

Det var en stor sorg for familien, da 68-årige Bruce Willis tidligere på året fik konstateret demens efter at have kæmpet med helbredsproblemer i længere tid.

Men nu er der lys i mørket. I foråret blev Hollywood-stjernens ældste datter, Rumer Willis, mor for første gang.

Hun fødte datteren Louetta Isley Thomas Willis den 18. april, og den lille pige er både Bruce Willis og ekskonen Demi Moores første barnebarn.

Nu har 34-årige Rumer Willis så delt et nyt og rørende billede af sin far, hvor han holder sit lille barnebarn.

Den nybagte mor lagde billedet på Instagram på Fars dag, der i USA blev fejret søndag den 18. juni.

På billedet er Bruce Willis fanget i et kærligt øjeblik med to måneder gamle Louette, hvor han holder hende i sine arme.

”Die Hard”-stjernen har en ternet skjorte og kastet på, mens Rumer Willis’ datter ser sød ud i en blomstret kjole.

En kærlig far

Til billedet skriver Rumer Willis, at hun vil mindes det dyrebare øjeblik med sin far og datter for evigt. Hun er rørt over, hvor sød og kærlig han er overfor sit barnebarn, og at det var meget smukt at være vidne til.

Rumer Willis takker også sin far, Bruce Willis, og understreger, hvor heldig hun har været med at have sådan en sjov, kærlig og cool far.

Klik her for at se det søde billede med Bruce Willis og hans barnebarn.

På billede nummer to står Rumer Willis med sin datter i armene, imens den lille pige kigger op på sin farfar – uvidende om hans fremskredne sygdom.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bru.jpg
Bruce Willis, Rumer Willis, Demi Moore
Foto: Mega

Læs mere om: