Roger Moore kæmper imod foie gras
Fra 1973-1985 kæmpede han på det hvide lærred i filmens verden mod diverse skurke i rollen som James Bond.
Nu kæmper 86-årige Sir Roger Moore i den virkelige verden mod den tvangsfodring af gæs, der finder sted for at producere den eftertragtede foie gras, som på dansk betyder gåselever.
Gåselever er grusomt
I Dubai har skuespilleren deltaget i frigivelsen af en film, der viser de chokerende og grusomme betingelser på en fransk farm, som forsyner butikskæden Fortnum & Mansons distributør af foie gras.
- Tvangsfodring af fugle er grusom mishandling. Lad være med at købe det!, lyder det ifølge Mirror News fra Sir Roger Moore.
Han tilføjer, at foie gras er så grusomt et produkt, at det flere steder er illegalt at producere det. Derfor opfodrer han Emiraterne til ikke at handle i de butikker i Dubai, der forhandler foie gras, indtil de stopper med at sælge det.