Se billederne: Brad Pitt og George Clooney filmer sammen igen
Brad Pitt og George Clooney har atter slået pjalterne sammen på film.
Denne gang arbejder de to Hollywoodstjerner, der også er private venner, i New York, hvor de filmer scener til en ny thriller med titlen "Wolves".
Jon Watts, der har instrueret blandt andet "Spiderman: Homecoming", står bag manuskriptet og har også sat sig i instruktørstolen.
Samtidig er han ifølge People Magazine producer på filmen sammen med Brad Pitt og George Clooney.
"Wolves" skal efter planen have premiere på Apple+ TV.
Brad Pitt og George Clooney har kendt hinanden i mange år og arbejdet sammen flere gange, blandt andet på de tre film i serien om Danny Ocean og hans forbryderbande, hvor George Clooney spillede titelrollen og Brad Pitt spillede hans makker Rusty, og krimikomedien af Coen-brødrene "Burn after reading".
George Clooney afslørede over for People, at det nye projekt med de to var på vej og sagde dengang:
– Han er en af mine gode venner og vi har det altid virkelig godt sammen.
Se billederne af Brad Pitt og George Clooney på arbejde i galleriet øverst.