SE BILLEDERNE: Roger Moore - et fantastisk liv
Det var dengang i 70'erne - med blot en enkelt dansk TV-kanal. Hele familien Danmark sad parate ved fjernsynsmodtagerne, når de velkendte toner fra temaet til "De uheldige helte" indvarslede, at det var tid til at nyt afsnit i TV-serien med det umage makkerpar, den amerikanske playboy Tony Curtis og den britiske gentleman, Roger Moore. En time med humor og drama - og danskerne elskede det.
I dag er de begge væk. Sir Roger Moore døde den 23. maj i en alder af 89 år. Tony Curtis nåede at blive 85 år, da han sov ind i september 2010.
Her har vi samlet et galleri til minde om indbegrebet af den britiske gentleman Roger Moore, der ud over rollen i "De uheldige helte" også brød igennem i TV-serien "Helgenen" - og indskrev sig i historiebøgerne som den legendariske James Bond.
Roger Moore fik et nært forhold til Danmark - takket være sit ægteskab med danskfødte Kristina. Han og Kristina var således gæster ved adskillige fester i kongehuset - bl.a. prins Joachims bryllupper med først Alexandra og siden prinsesse Marie.