21. okt. 2021
Af Lene Skriver Bak
Se billedet: Angelina Jolie og Brad Pitts datter i mors Oscar-kjole
Angelina Jolie havde ladet 16-årige Zahara gå på rov i sit klædeskab derhjemme, inden de sammen med fire af Zaharas søskende var til premiere.
Angelina Jolie havde fem af sine seks børn med til premiere på sin seneste film, "Eternals", i Los Angeles.
Det var Hollywood-stjernens datter, Zahara Jolie-Pitt, der løb med opmærksomheden på den røde løber.
Den 16-årige Zahara havde nemlig lånt en kjole af mor til lejligheden.
Og det var ikke hvilken som helst kjole, men en smuk, glitrende gallakjole skabt af designeren Elie Saab.
Kjolen bar Angelina Jolie til Oscar-prisfesten i 2014.
Se kjolen på både Zahara og Angelina i galleriet øverst.
Zahara og Angelina havde til premieren selskab af 20-årige Maddox Jolie-Pitt, 15-årige Shiloh Jolie-Pitt og tvillingerne Vivienne og Knox Jolie-Pitt på 13. Kun 17-årige Pax Jolie-Pitt var ikke med til mors premiere.