30. mar. 2025
Af Christinna Braun

Skuespilleren Richard Chamberlain er død

Richard Chamberlain
Richard Chamberlain
Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix
Den amerikanske skuespiller Richard Chamberlain er død, skriver Variety.

I Danmark var han nok mest kendt for sin rolle som Fader Ralph i 80’er tv-serien ”Tornfuglene”, men 20 år forinden havde han gjort sig særdeles populær i serien ”Dr. Kildare”.

Nu er Richard Chamberlain død, 90 år gammel.

Det skriver mediet Variety.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-30/MEGAETSDTHBIEC030_959930.jpg
Richard Chamberlain som Fader Ralph i "Tornfuglene".
Foto: MEGA

Skuespilleren døde den 29. marts af komplikationer efter et stroke, lyder det.

Chamberlains tidligere partner gennem knap fire årtier, Martin Rabbett, oplyser ifølge mediet, at ”Vores elskede Richard er hos englene nu”.

Mange husker nok også Richard Chamberlain for sin rolle som John Blackthorne i serien "Shōgun".

Mere om: