Stjernen fra Alene Hjemme: Ensom jul
I filmen "Alene hjemme 2 - glemt i New York" ser vi den irske skuespiller Brenda Fricker i rollen som den lidt triste dame med alle duerne - men i det virkelige liv har Brenda Fricker ikke som i filmen den lille glade Kevin McCallister (Macaulay Culkin) til at muntre sig op. I et interview med Radio 1 fortæller 75-årige Fricker, at hun går en ensom jul i møde.
Gammel og bor alene
- Jeg har det ok. Klarer mig igennem ... som alle andre, fortæller Brenda Fricker til radioværten Ray D'Arcy. - Jeg er 75 nu, og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det bliver en rar og glad jul - fordi jeg er gammel og bor alene. Det kan være meget mørkt. Jeg slukker min telefon og trækker gardinerne for. Jeg har optaget nogle gode tv-programmer, og jeg har min hund - så jeg klarer mig igennem på dén måde.
Fik en Oscar
Brenda bor i Dublin og anses for en af Irlands største skuespillere. Ud over sin mindeværdige rolle i "Alene hjemme 2 - glemt i New York" har hun hele seks årtier bag sig på teatret og i film - og for sin birolle i filmen "My Left Food" vandt hun en Oscar.
Hun stoppede sin karriere definitivt i 2014 - og har aldrig giftet sig igen efter sin skilsmisse fra instruktøren Barry Davies i 1988.
"Alene hjemme 2 - glemt i New York" sendes på TV 3 lillejuleaften kl. 20.30.