Stjerneskuespilleren Sally Field: Sådan ser hun ud i dag
Sally Field begyndte sin skuespilkarriere i midten af 60’erne og har siden haft stor succes på det store lærred i både film og serier.
Du husker hende måske som Miranda Hillard i ”Mrs. Doubtfire”, hvor hun er gift med Daniel, spillet af Robin Williams, som klæder sig ud som en gammel dame for at vinde sin hustrus hjerte tilbage.
Eller måske er det i rollen som Betty Mahmoody i filmatiseringen af ”Ikke uden min datter”, hvor hun flygter fra sin voldelige ægtemand i Iran med deres lille datter.
Sally Field har haft mange store roller, og hun har været nomineret til et hav af store priser. For sin rolle som Norma Rae i filmen af samme navn vandt hun hele syv priser, heriblandt både en Oscar, en Golden Globe og en pris for bedste skuespiller ved festivalen i Cannes i 1979.
Hun har blandt andet medvirket i film og serier som ”Skadestuen”, ”Brothers and Sisters”, ”En plads i mit hjerte” og ”Det vilde ræs.”
I dag er Sally Field 75 år. Hun var i en årrække gift med Steven Craig, som hun har to sønner, Peter og Eli, med. Parret blev skilt i 1975.
Senere blev hun gift med Alan Greisman, som hun fik sønnen Sam med. De blev skilt i 1994.
Forleden deltog Sally Field i premieren på den nye HBO-dramaserie ”Winning Time: The Rise Of The Lakers Dynasty”. Her blev hun fotografet på den lilla løber.
Se de nye billeder af Sally Field herunder.