Suri Cruise designer tøjkollektion til 13 millioner
En af verdens yngste modeprinsesser hedder Suri Cruise. Den syvårige datter af Tom Cruise og Katie Holmes har nemlig en designer gemt i sig, og hun lancerer derfor sin egen tøjlinje.
Mini-Cruise har skrevet under på en kontrakt på 13 millioner danske kroner, og hendes tøjkollektion for unge piger med mærket ”Suri” kommer på hylderne i et stormagasin i New York til efteråret.
Det stilfulde kendisbarn elsker at tegne skitser af alt fra kjoler og toppe til jeans og accessories, og hvis kollektionen bliver en succes, vil hendes tøjmærke også blive solgt i andre byer i Nordamerika.
- Det er en fin hobby for hende, og det er ikke noget, der kommer til at overtage hendes liv. Mange piger drømmer om at lave deres eget tøj, og det her betyder bare, at Suris drøm går i opfyldelse, siger en kilde ifølge The Sun.