Sylvester Stallone rørt over Golden Globe-pris
Sylvester Stallone modtog både stående ovation og klapsalver, da hans navn blev råbt op som vinder af en Golden Globe-statuette søndag aften under Golden Globe Awards 2016 i Los Angeles.
Den 69-årige Hollywood-stjerne vandt prisen for bedste mandlige birolle for sin præstation som bokseren Rocky Balboa i filmen ”Creed”.
Prisen kom som noget af en overraskelse for Sylvester Stallone, som delte glæden med sin hustru Jennifer Flavin og deres tre døtre Sistene, Scarlet og Sophia.
Sylvester Stallone takkede Rocky og hustruen
- Jeg vil gerne takke Rocky, den bedste ven jeg nogensinde har haft, lød det ifølge Daily Mail i takketalen fra en følelsesladet Sylvester Stallone, som også hyldede sin hustru:
- At have din kærlighed er den største pris i verden hver eneste dag.
Sylvester Stallone blev både nomineret til en Golden Globe og en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen ”Rocky” tilbage i 1977.
Knap 40 år senere blev skuespilleren endelig belønnet for sin rolle som bokseren Rocky Balboa. Filmen ”Creed” er den syvende i serien om Rocky.
Her er Golden Globe-vinderne:
Bedste film - drama: ”The Revenant”
Bedste skuespiller - drama: Leonardo DiCaprio (”The Revenant”)
Bedste skuespillerinde - drama: Brie Larson (”Room”)
Bedste film - komedie eller musical: ”The Martian”
Bedste skuespiller - komedie eller musical: Matt Damon (”The Martian”)
Bedste skuespillerinde - komedie eller musical: Jennifer Lawrence (”Joy”)
Bedste mandlige birolle i en film: Sylvester Stallone (”Creed”)
Bedste kvindelige birolle i en film: Kate Winslet (”Steve Jobs”)
Bedste instruktør: Alejandro Iñárritu ("The Revenant")
LÆS MERE: Sylvester Stallones tragedie - sønnen fundet død
Se de sjove billeder fra Golden Globe-festerne i årene, der er gået. Bl.a. også en en ung Sylvester Stallone