14. okt. 2016
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Sir Roger Moore fylder 89 år

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-867475_0.jpg
Foto: Hanne Juul
Bond-stjernen Roger Moore er stadig aktiv og har netop brugt sin karakteristiske britiske røst på at læse H.C. Andersens eventyr ”Prinsessen på ærten” op på en ny lydbog for børn.

Sir Roger Moore – der i dag 14. oktober fylder 89 år - har været gennem en hård tid sammen med sin hustru Lady Kristina Moore. Men trods det smertelige tab af Kikis datter Christina Knudsen må livet gå videre, og Sir Roger bruger det bl.a. på at indtale lydbøger.

Manden med den gyldne stemme

Hvor den karakteristiske stemme i de store Bond-dage blev brugt på hviske forførende bemærkninger til 007’s nette nips, bruger Sir Roger den nu til dags på at læse op for børn og barnlige sjæle.

Han har netop udsendt ”Prinsessen på ærten” (The Princess and the Pea) på lydbog og er også igen begyndt at svare på spørgsmål på sin offentlige hjemmeside fra sine millioner af fans.

Britisk humor

Glimtet i øjet er tydeligvis det samme som da han spillede ”Helgenen”, ”De uheldige helte” og Bond.

På et fan-spørgsmål om, hvilken Bond-piges rolle han helst ville have spillet svarer Moore således på sin hjemmeside:

- Jeg tror, jeg ville have spillet min kone Kristina. Hun er den ultimative Bond-pige – og så får hun lov at kravle i seng med mig hver aften. Hvad kunne være mere perfekt …?

Læs mere om: