Venner-stjernen Jennifer Aniston skal skilles
Den 49-årige skuespiller Jennifer Aniston chokerer nu omverdenen med nyheden om, at hun skal skilles fra ægtemanden gennem to et halvt år, Justin Theroux.
Det har været for at komme rygter til livs, at parret nu er gået ud med en pressemeddelelse om, at kærligheden ikke længere er i live.
- Denne beslutning var fælles og blev taget i slutningen af sidste år, fremgår det af meddelelsen ifølge celebsnow.co.uk.
Medierne har spredt rygter
Jennifer Aniston og Justin Theroux understreger desuden, at de er to gode venner, der har besluttet, at de ikke længere skal leve sammen.
Skuespillerne ser begge frem til at fortsætte det gode venskab og understreger samtidig, at alt andet, der er skrevet i medierne om samme sag, ikke holder stik.
Til slut fremgår det også, at de to vil fortsætte deres liv med dyb respekt og kærlighed til hinanden, efter rygterne om deres brud har været fremme siden december.
Parret blev gift i 2015
Her var de nemlig på en ferie i Mexico, der angiveligt skulle redde deres forhold, og allerede her var der rygter om, at parret var flyttet fra hinanden.
Jennifer Aniston mødte Justin Theroux i 2011, de blev forlovet året efter, og brylluppet stod efterfølgende i 2015.
De mødte hinanden under optagelserne til filmen ”Wanderlust” og blev sidst set sammen i sommeren 2017.