9. aug. 2024
Af Lene Skriver Bak

Wauw! Blake Lively var rendyrket Hollywood-diva på rød løber i London

Blake Lively.
Hollywood-stjernen Blake Lively, der kommer til Danmark fredag, indtog den røde løber i London i rendyrket diva-look.

Blake Lively, der blandt andet er kendt fra successerien "Gossip Girl", kommer til Danmark fredag for at promovere sin nye film "It ends with us" til et gallaarrangement i Imperial-biografen i København.

Besøget i København er en del af den presse-tour, skuespillerinden og forfatteren til bogen, filmen er baseret på, Colleen Hoover, er på for at få omtale af filmen. der får dansk premiere 15. august.

Torsdag aften var der gallapremiere i London, hvor Blake Lively gav den fuld gas på den røde løber med Hollywood-glamour.

Gallakjolen i sølv, hentet direkte fra Tamara Ralphs seneste show i Paris, var dækket af blomster skabt af krystaller og en rubinrød fjerbesat kappe var den dramatiske prik over i'et.

Den britiske og amerikanske presse spekulerer i, om Blake Lively vælger blomstertema til sine outfits på denne pressetour, fordi hovedpersonen i filmen, Lily Bloom, som spilles af netop Lively, er blomsterhandler.

Privat er Blake Lively gift med skuespilleren Ryan Reynolds, der også er populær i Hollywood. Parret har fire børn.

Se Blake Livelys pompøse og elegante diva-look i galleriet øverst.

Læs mere om: