Will Smith tilbage på den røde løber: Samlede hele familien om sig
Hollywood-stjernen Will Smith vendte onsdag aften tilbage til spotlyset efter mere end otte måneders fravær, da han indtog den røde løber ved Reagency Village Theatre i Los Angeles.
Hans nyeste film "Emancipation" havde premiere og den 54-årige skuespiller var mødt op for at fejre den store dag.
Med sig havde han hustruen Jada Pinkett Smith og deres to fælles børn, Willow og Jaden, og firkløveret havde desuden selskab af sønnen Trey, som Will Smith fik med sin første hustru, Sheree Zampino.
Det var første gang, Will Smith ankom på en rød løber efter sin voldsomme optræden til Oscar-uddelingen i marts.
Efter en kommentar fra Chris Rock, der skulle overrække en pris, om hustruen Jada Pinkett Smiths skaldede hoved, rejste Will Smith sig og gav Rock en lussing for rullende kameraer.
Efterfølgende har Will Smith undskyldt episoden, både overfor Oscar-akademiet og Chris Rock, som han undskyldte overfor i en video, som han delte på sociale medier.
“Der ikke er nogen del af mig, der synes, det var den rigtige måde at opføre sig på i det øjeblik, sagde han blandt andet i videoen, der blev delt i juli, og fortsatte:
“Der er ingen del af mig, der synes, at det er den optimale måde at håndtere en følelse af respektløshed eller fornærmelser."
Hos talkshow-værten Trevor Noah på "The Daily Show with Trevor Noah" forsøgte at han uddybe:
– Det var en forfærdelig aften, som du kan forestille dig. Du ved, der er mange nuancer og kompleksiteter i det. Men til syvende og sidst, så … Jeg tabte hovedet, forstår du.
– Du ved bare aldrig, hvad nogen går igennem, vel? I publikum lige nu sidder du ved siden af fremmede, og ens mor døde i sidste uge. Nogens barn er syg. Nogen har lige mistet deres arbejde. Nogen har lige fundet ud af, at deres ægtefælle var utro. Du ved bare ikke, hvad folk gennemgår. Og jeg gennemgik noget den aften. Ikke at det retfærdiggør min adfærd overhovedet, understregede Will Smith.
Onsdag aften var Will Smith omgivet af sin elskede familie, der med al tydelighed viste, at de støtter deres far og ægtemand.
Se billederne fra den røde løber, hvor Will Smith også understregede sin kærlighed til fru Jada, i galleriet øverst.