Fotograferet sammen med prins William: Kendis’ tilstedeværelse ved kongeligt bryllup overrasker
Det var en smuk dag i kærlighedens tegn, da Jordans kronprins Hussein giftede sig med sin elskede Rajwa torsdag den 1. juni.
Blandt den lange liste af kongelige gæster var prins William og prinsesse Kate, som til aftenfesten bar en smuk kjole, kronprinsesse Mary også tidligere har båret.
Læs mere om det i linket herunder.
På Al Husseiniya-paladset, hvor receptionen og bryllupsmiddagen blev holdt, blev prins William spottet med en kendis, som overraskede med sin tilstedeværelse.
Tidligere præsident i USA Donald Trumps datter Ivanka var nemlig også en del af den vilde gæsteliste til brylluppet i Jordan.
Ivanka Trump blev på et billede fra festen på Al Husseiniya-paladset set tale med prins William, og det er ifølge flere medier overraskende, da det ikke var meldt ud, at milliardærdatteren ville deltage i det kongelige bryllup.
Se billedet af Ivanka Trump og prins William herunder.
Kronprins Husseins mor, dronning Rania, har også delt flere billeder fra den smukke bryllupsfest på sin private Instagramprofil, QueenRania. Se dem ved at klikke her.